Der var engang en lærere der hed Jakob. Han var rigtig vred og grim lærere. En dag så var et bord stjålet fra hans klasseværelse. Han blev endu vredere og grimere efter det. Siggi, den fede politi mand kom og begyndte at spørge folk nogle spørgesmål. Den sjove, gamle musiklærere Friðjón ville ikke sige at han havde stjålet bordet fra Jakobs klasseværelse. Den slanke konditorer, Jon, sagde også nej. Også den mystiske tyv Gunnar.

Til sidst så fandt politi manden ud at Sigge havde stjålet bordet fra Jakobs klasseværelse, fordi at det var hans søns fødselsdag og han manglede et bord.

Jakob fik sit bord igen og blev rigtig glad og sød.


Það vantar eina og eina setningu frá þér þarna inn í og það er út af því að ég veit ekki hvernig lífstíðarfangelsi eða stöðuhækkun er á dönsku og ég er ekki það góð að ég nenni að kíkja í orðabók. Athugaðu að ég bjó í DK fyrir sex árum og þá var ég bara pinku lítil, sex árum yngri en ég er í dag, svo að orðaforði minn er mjöööög barnalegur…

Der var engan en grim og (man ekki hvernig maður skrifar reiður) lærer som hed Jakob. En dag blev et bord stjoln fra klasseværelset og blev han endnu mere grim og (reiður) faktiskt blev han syndsyg. En fed politiman som hedder Siggi begyndte at overhöre folk. Den gammel friske musiklærer Fridjon nægtede, ogsa den kæmpetynd bager Jón.
Til sidst fandt de ud at det var Siggi som havde stjolet bordet fordi hans sön som har altid önsket er skrivebord, skulle fa det i födselsdagsgave i næsta maned.
Siggi fik (stöðuhækkun), men Gunnar blev dömt i fængsel for livstid.
Jakob fik bordet igen og blev ganske glad og meget smuk.

Slut.

Einhvernveginn svona, bein þýðing gert eftir minni án orðabókar og ég nennti ekki einusinni að skipta um tungumál á lyklabrðinu hjá mér.

Omg! Svindlari! :P

Ég var über lengi að gera mína sögu. :/

Hahhahahha ég hló..

hann hafði alltaf langað í borð.