Ventetid

Hun ligger der i sengen
Og venter på sin død.
Jeg ved ej hvad hun tænker
men tror det er om vejen
som gik hun med sin mand.
Det skærer i mit hjerte
at sjælen snart går bort
men hun er jo blevet gammel.
Har spillet sine kort.
Med høflighedens nejen
og videnskabens lænker.
Som hendes tid jo var
Hun gik igennem livet
med flid sin gerning gjorde
med børnene som små.
Hun interesser havde
og tro på livets gaver
og den almægtige gud.
Jeg tror i nat hun går
Og håber så gud venter
og ta`r hende i hånd
Og viser hende verden
som vidunderlig er og
lindrer hendes træthed.
Det… fortjener hun.